Stemmestyrede assistenter - hvad sker der i Danmark?

Den årlige CES messe i Las Vegas er et godt sted at tage pulsen på nye teknologi tendenser.

I 2016 var den store gimmick om produkterne virkede med Alexa, Amazons stemmestyrede assistent/højtaler.

I 2018 var Google med i stor stil med lanceringen af deres digitale assistent. Mere end 200 virksomheder præsenterede produkter der kunne styres eller tage imod input via Google Assistant.

I 2019 er stemmestyring ikke længere en konkurrencefordel på de engelsktalende markeder. Nu er det helt forventeligt at et produkt kan styres via en digital assistent. Hvis en virksomhed skal have en fordel skal produktet gøre endnu mere for kunden. Produktet skal give overblik eller gøre hverdagen lettere.

Digitale assistenter på små sprogmarkeder?

Udviklingen på digitale assistenter går langsommere i små sprog som de skandinaviske. Det kræver rigtig mange ressourcer at lave stemmestyring og derfor har vi også kun set de stemmestyrede assistenter på de store sprog.

Amazons Alexa virker på 5 sprog, Google Assistant er lanceret på 30 sprog og Apples digitale assistent er lanceret på 20 sprog.

Den udvikling som vi har set i især i USA hvor Alexa-produkterne er en stor succes har vi ikke set. Og det lykkedes ikke Google at få opbygget den store hype omkring lanceringen af den danske Google Home Assistent til julen i 2018.

Vi kan også se at de store teknologivirksomheder ikke længere har Europa som deres førsteprioritet. Fokus er stadig på det amerikanske hjemmemarked, men derefter er det Kina som er det store marked alle vil være store på.

 

Hvem lytter med når den digitale assistent venter på kommandoer?

Teknologien bag de stemmestyrede assistenter er, at en eller flere mikrofoner lytter efter et tegn til at assistenten skal gøre noget, fx at brugeren siger "Hey Google....". Herefter vil assistenten forsøge at forstå sætningen og sende den til oversættelse hos Googles cloud. Google cloud sender et passende svar tilbage. 

Men assistenten skal lytte med hele tinden for at den kan være klar når brugeren ønsker hjælp, og der er derfor en stigende bekymring for om man bliver overvåget i sit eget hjem, når man har installeret en digital assistent. Denne bekymring er mere udbredt i Europa og især i de nordiske lande, end den har været i USA.

 

Konklusion

Digitale assistenter kommer ikke til at rulle ind over Danmark som en tsunami. Jeg tror markedet vil stige lige så stille, men vi vil ikke se en revolution her.

Digitale assistenter bliver ikke en lige stor trend i Europa, som vi har set i USA. Bekymringen om aflytning og brugernes negative oplevelser af dårlige oversættelser betyder, at vi er afventende.